NIM-design

Slow Fashion

Velkommen

Velkommen til min hjemmeside – kig dig omkring!

Om mig

Jeg er uddannet på Textil Skolen, Haandarbejdets Fremme, og i øvrigt autodidakt.

I 2003 blev jeg optaget som medlem af Danske Kunsthaandværkere ved censureret bedømmelse.
I 8 år har jeg haft et samarbejde med væver Lotte Dalgaard og for vore unikke og skulpturelle bluser blev vi præmieret af Statens Kunstfond på Frue Plads Markedet i 2005.
Link til min profil på Danske Kunsthåndværkeres hjemmeside her.

Jeg kalder mit design for SLOW-fashion, da det ikke er en bestemt stil. “Slow” er at have stil mere end at være hurtigt skiftende moderne og trendy. Et gennemarbejdet design – i høj materialekvalitet og udsøgt forarbejdning – ældes med ynde.

Modeller

Jeg designer og syer UNIKA bluser, lette jakker, nederdele og kjoler i udsøgte tekstiler af naturmaterialer som f. eks. hør, viscose, bomuld og uld m.m. Stofferne køber jeg fortrinsvis fra modehuse i Norditalien.
Jeg tager altid udgangspunkt i tekstilets kvalitet, struktur, farve og mønster. Her henter jeg min primære inspiration.


Jeg arbejder ofte direkte på ginen hvor jeg kan forme detaljer og følge tekstilets bevægelighed. Både design og syning udføres udelukkende af mig selv på mit syværksted.

Da mine modeller oftest bliver formet på gine er det vigtigt at du kommer og prøver før du evt. køber. Send mig en SMS/mail så vi kan aftale en tid.

Kontakt

Elisabeth Hagen
Beklædningsformgiver
medl. af Danske Kunsthaandværkere
Eckersbergsgade 14
2100 KBH. Ø

elisabeth@nimdesign.dk
+45 29246269

Velkommen

Basilissa | januar 20, 2017

Read more